Blå drue

Italiens mest plantede drue og hjertet i Toscanas vine fra Chianti, Brunello og Montepulciano. Vinen har middel fylde, høj syre og faste tanniner og smager af syrlige kirsebær, tomat, tørrede urter og læder.
Sangiovesedruen er den mest plantede druesort i Italien og er signaturdruen for Toscana og de kendte vine fra Chianti, Brunello og Montepulciano. Navnet stammer fra latin, "Sanguis Jovis", og betyder direkte oversat "Jupiters blod" . Sangiovese er en transparent drue, der fungerer som et spejl for sit terroir (dvs. dér, hvor den er dyrket). Druen har en tynd til mediumtyk, mørkeblå skal, som ikke afgiver overvældende mængder farvepigment, hvilket typisk giver vinen en lys til medium intens rubinrød farve med klar gennemsigtighed og med alderen en karakteristisk orange eller teglstensrød kant i glasset. Vinene har typisk medium fylde, høj og stram syre samt faste, mærkbare og kridtagtige tanniner og et stort lagringspotentiale. Aromaprofilen er præget af syrlige røde kirsebær, røde blommer, ribs, tomat og tomatstilk samt af dens særlige kendetegn: At den nærmest dufter og smager af Toscana med masser af tørrede krydderurter (oregano og timian), pibetobak, læder, teblade, pottemuld og efterårsskovbund. I Chianti vokser druerne i den stenede Galestro-jord i bjergene mellem Firenze og Siena. De klassiske vine herfra, kaldet Chianti Classico, er elegante, syredrevne, friske med noter af røde kirsebær og tørrede urter. Ofte er der blandet lidt andre druer i, men der er stramme regler for, hvornår en vin må kaldes Chianti Classico. Vine, som går ud over rammerne for en Chianti Classico, kaldes i stedet Supertoscanere. De kan have højere indhold af andre druer, fx Merlot og Cabernet Sauvignon, og fx være lagret på nye egetræsfade. Længere sydpå, hvor det er varmere og mere tørt, dominerer en lokalt variant af druen (Sangiovese Grosso). Loven dikterer, at en Brunello skal være 100% ren Sangiovese og lagre i mindst 4 år (heraf 2 år på træfade). Det skaber dybe, mørke og ekstremt kraftfulde vine.