Vinifikation
Malolaktisk gæring
Malolaktisk gæring, ofte bare kaldet ”malo”, er faktisk ikke en gæring, men den biologisk proces, hvorved hårde mælkesyrebakterier forvandler vinens skarpe, grønne æblesyre til en mere blød og cremet syre
- Hvornår:
- Efter alkoholgæringen
- Effekt:
- Blødere syre og aromaer af mælkeprodukter
- Typisk for:
- Rødvin, fyldig Chardonnay
2 min. læsning
Når druerne høstes, indeholder de masser af æblesyre (den samme skarpe syre, som du kender fra et grønt Granny Smith-æble).
Afhængig af, hvilken stil, man ønsker at vinen skal have, kan man vælge, når den initiale alkohol-gæringen er helt færdig, at lade naturlige mælkesyrebakterier, som allerede lever i vinen eller tilsættes, vågne op. Disse bakterier omdanner den skarpe æblesyre til mælkesyre - den milde syre, du kender fra yoghurt, mælk og smør.
Processen danner et kemisk stof (diacetyl), som dufter og smager fuldstændig som frisk smør, flødekaramel, brioche og nødder. Vinen mister sit skarpe, mundvandsdrivende syre-bid og ændres fra at være laserskarp til at blive fed, rund, cremet og fyldig.
Næsten alle rødvine gennemgår fuld malolaktisk gæring, da den grønne æblestyre ikke passer sammen med de mørke bær og tanninerne.
Også federe hvidvine, fx fadlagret Chardonnay, gennemgår typisk malolaktisk gæring. Det er ”malo”, der er den direkte årsag til den berømte, fedmefulde og ”smørbløde” stil, som Californien og luksus-Chardonnay er verdensberømt for.
Ønsker man tværtimod at bevare den friske æblesyre, kan man blokere den malolaktiske gæring helt eller delvist. Det er ofte tilfældet for hvidvine, hvor syren er et bærende element, fx Sauvignon Blanc og Riesling. Dette gøres enten ved at køle vinen hårdt ned på ståltanken eller tilsætte en svovl, som dræber bakterierne.