Grøn drue fra Andalusien og grundlaget for sherry. Druen er neutral og tager smag fra det, der sker i kælderen: Under et gærlag bliver vinen lys, knastør og salt med mandel og oliven, med ilt mørk og nøddeagtig, men stadig tør.
Palomino Fino (eller bare Palomino) er særligt kendt fra det sydspanske Andalusien, hvor den er fundamentet for en af vinverdenens mest unikke vintyper: Sherry.
Her vokser den i den berømte Albariza-jord: En kridhvid, kalkrig jordbund, der næsten ligner et snelandskab i den bagende andalusiske sol, og som giver Palomino-vinene deres karakteristiske, intense smag af salt, kalk, kridt og havbrise.
Sherry produceres i to varianter:
Den biologiske stil (Fino, Manzanilla), hvor vinene lagres under et naturligt gærlag kaldet flor, som beskytter vinen mod ilt. Her suger den neutrale Palomino-drue alt til sig fra gæren, hvilket giver knastørre, lyse og friske vine, der smager af grønne oliven, gær, mandler, salt og citrus.
Den oxidative stil (Oloroso), hvor vinen forstærkes med alkohol, så gærlaget dør, og vinen kommer i direkte kontakt med ilt i tønderne. Palomino-druen transformeres fuldstændigt og udvikler mørke, dybe noter af valnødder, hasselnødder, tørret træ, pibetobak og ristet kaffe – stadig fuldstændig knastør.
Inden for de seneste år har en række unge vinmagere begyndt at producere hvidvin på druen (ofte kaldet Vinos de Pasto), som giver en let, meget tør og udpræget mineralsk vin med lav syre, ingen tanniner og et unikt saltet eller nøddeagtigt præg. I glasset præsenterer vinen sig alt efter vintype fra helt lys strågul til mørk ravgul.
Kort fortalt
Profil
Frugt
1 af 5
Fylde
2 af 5
Druens sukkerindhold
1 af 5
Syre
2 af 5
Alkohol
4 af 5
Passer til
Tapas, svampe, røget kød, vildt
Største lande og områder
Jerez, Spanien
Rueda, Spanien
Sydafrika
Australien
USA
Typisk lagringspotentiale
Op til 50 år
Andre navne og stavevariationer
Fransdruif (Sydafrika)
Listán Blanc (De Canariske Øer, Spanien)
Palomino
Typisk vinifikation
Generelt:
Tidlig høst
Hurtig presning for at undgå oxidering
Opdeling af mosten efter presning i Mosto de Yema (fritløbsmost), som øremærkes til de lette, biologiske sherrystilarter (Fino og Manzanilla), og Segundo Pie (andenpres), som øremærkes til den kraftigere, oxidative stil (Oloroso).
Gæring på temperaturstyrede ståltanke eller store, gamle egetræsfade (hos de mest traditionelle) ved moderate temperaturer
Biologisk lagring (Under gærlag – fx Fino og Manzanilla):
Let forstærkning med druesprit til 15%
Overflytning til traditionelle 600-liters amerikanske egetræsfade (bodega-butts), som kun fyldes 5/6 op
Lagring under "Flor" (Velo de Flor), et tykt, hvidt tæppe af levende, lokale gærceller, der vokser frem og dækker hele vinens overflade og lukker helt af for ilt
Lagring i Solera-systemet
Kombineret biologisk og oxidativ lagring (fx Amontillado):
Starter som en Fino under flor-gærlaget i en række år.
Floren dør efterfølgende ud naturligt eller dræbes bevidst ved at forstærke vinen til ca. 17%
Lagring i direkte kontakt med ilt i Solera-systemet
Den sjældne hybrid (fx Palo Cortado):
Starter som en Fino eller Manzanilla under flor-gær
Hvis gærlaget uventet forsvinder eller svækkes meget tidligt i processen, forstærkes vinen straks til ca. 17% og overgår til oxidativ lagring
Oloroso:
Kraftig forstærkning til 17% eller mere
Overflytning til fade med masser af luft i toppen
Lagring i Solera-systemet
Kan du lide Palomino Fino, så prøv
Savagnin – Især Vin Jaune fra Jura, Frankrig, hvis du kan lide Sherry-noterne og vil prøve en fransk vin lagret på samme oxidative måde under gærlag, som giver intense smage af valnødder, tørrede æbler og svampe
Chenin Blanc – Især fra Loire, hvis du vil prøve en hvidvin, der også kan have noter af nødder og tørrede æbler, men med meget mere syre
Hvid Rioja – Især traditionel, hvis du kan lide de oxidative noter og vil prøve en stille hvidvin med lang fadlagring