Vinifikation
Temperaturkontrolleret gæring
Gæringen holdes kølig, som regel i ståltank, så de friske, frugtige aromaer bevares.
- Hvornår:
- Under gæringen
- Effekt:
- Bevarer friske blomster- og frugtaromaer
- Typisk for:
- Sauvignon Blanc, Riesling, Pinot Grigio, Pinot Blanc
2 min. læsning
Når gærceller "spiser" sukkeret i druemosten for at lave det om til alkohol, opstår der en kemisk proces, som skaber en enorm mængde naturlig varme. Hvis man bare lader mosten passe sig selv i en stor beholder, kan temperaturen hurtigt stige eksplosivt og løbe løbsk.
Temperaturstyret gæring bruges typisk til aromatiske, lettere hvidvine, rosé og mousserende vine og giver moderne, superfrisk og frugtig vin samt mere moderne, mindre tunge rødvine, der produceres i meget varme områder.
Hvis hvidvinsmost bliver for varm, fordamper de fine, sarte og friske duftstoffer ud i luften. Ved at holde temperaturen lav (typisk ca. 12–18 °C) gærer vinen meget langsomt. Det bevarer friskheden, en sprød syre og frugtaromaerne af citrus, grønne æbler og tropisk frugt og blomster.
Rødvin har brug for mere varme (typisk ca. 25–30 °C)for at trække farve, smagsstoffer og faste garvesyre (tanniner) ud af de mørke drueskaller. Hvis det er for koldt, bliver rødvinen tynd og bleg. Men det må heller ikke blive for varmt (over 35 grader), for så dør gærcellerne simpelthen af hedeslag, og gæringen går i stå.
Før introduktionen af temperaturstyrede ståltanke var man fuldstændig prisgivet vejret, hvor meget varme årgange kunne ødelægge en hel høst. Temperaturstyret gæring er således en af de største teknologiske revolutioner i vinens historie. I Georgien, hvor de tidligste tegn på vinproduktion er fundet (over 8.000 år siden), lagrede man vinen i store lerkrukker (amforaer), som blev begravet under jorden, og forsøgte på denne måde at sikre en køligere, mere konstant temperatur.
En typisk hvidvinsdrue, hvor man styrer gæringstemperaturen stramt er Sauvignon Blanc, hvor man ønsker at bevare de intense aromaer, samt Prosecco. I modsætning til dette gærer man typisk Chardonnay i Bourgogne på fade, hvor temperaturen ikke kan styres. Dette trækker mere fylde og fedme ud af druerne, mens man er mindre bekymret for aromaerne, da Chardonnay ikke er en aromatisk drue.
Temperaturstyret gæring undlades også ofte for de meget bombastiske rødvine, fx Barolo, Amarone og Priorat, hvor man ønsker at trække maksimal farve og de garvesyre ud af drueskallerne.