Vinifikation
Svovl / Sulfitter
Svovl, eller sulfitter, er vinmagerens vigtigste konserveringsmiddel, der beskytter vinen mod at oxidere og forhindrer uønskede bakterier og vildgær i at ødelægge den.
2 min. læsning
Svovl er en kemisk forbindelse af svovldioxid, som i vinens verden kaldes sulfitter, og det fungerer som et fundamentalt konserveringsmiddel til at beskytte og stabilisere vinen.
Vinmageren tilsætter typisk svovl under produktionen eller lige før aftapning for at drage fordel af dets to primære egenskaber, som er at binde ilt og at dræbe bakterier.
Ved at binde ilten forhindrer svovlet, at vinen oxiderer, hvilket ellers hurtigt ville ødelægge de friske frugtaromaer og misfarve vinen, mens den bakteriedræbende effekt slår uønskede vildgærsvampe og eddikesyrebakterier ihjel, så vinen ikke begynder at eftergære i flasken eller syre til.
Biologisk set producerer gærsvampene altid naturligt en lille mængde sulfitter som et biprodukt under selve gæringen, hvilket betyder, at der altid vil være en smule svovl til stede i al vin.
Hvis det samlede indhold overstiger ti milligram per liter, skal flasken lovmæssigt bære teksten om, at den indeholder sulfitter.
Hvidvine og søde dessertvine tilsættes generelt mere svovl end rødvine, da rødvin fra naturens side er beskyttet af de konserverende tanniner fra drueskallerne, mens naturvinsbønder og biodynamiske producenter forsøger at minimere eller helt undgå tilsætning af svovl for at holde vinen så oprindelig og umanipuleret som muligt.
Mange vinnydere giver fejlagtigt svovl (sulfitter) skylden for hovedpine og tømmermænd, selvom videnskaben peger på alkohol og histaminer som de reelle syndere.
Samtidig har naturvinsbølgen splittet branchen i to fløje: Puristerne, der mener, at tilsat svovl manipulerer vinens smag og dræber dens sjæl, over for de traditionelle vinmagere, som betragter svovl som et fuldstændig uundværligt hygiejneværktøj, der sikrer en stabil vin uden tekniske fejl.