Vinifikation
Fadlagring
Vinen modner på tønder lavet af egetræ i stedet for på en neutral ståltank.
- Hvornår:
- Efter gæringen, sommetider under
- Typer:
- Nye, små fade for tilførsel af smag, gamle, store fade for kontrolleret iltning
- Effekt:
- Fadnoter (fx vanilje og kokos) og rundere tekstur pga. iltning
- Typisk for:
- Chardonnay fra Australien, hvid Bourgogne
2 min. læsning
Lagring på egetræsfade (som reelt set er tønder, men kaldes fade) er et af vinifikationens absolut vigtigste og mest klassiske værktøjer til at ændre vinens smag, struktur og holdbarhed. Fadene kan spænde fra bittesmå 225-liters barriques til gigantiske trækar,
Fadene har tre primære funktioner:
Tilførsel af smag: Når man laver en vintønde, brænder man indersiden af træet med åben ild (en proces der kaldes toasting). Det frigiver nogle naturlige olier og aromaer i egetræet. Når vinen ligger på fadet, suger den disse smage til sig som en svamp. Det er herfra, vinen får sine velkendte, dybe og luksuriøse noter af vanilje, kokos, chokolade, kaffebønner, toast, tobak og røg.
Iltning: I modsætning til en lufttæt ståltank, er egetræ et levende materiale med mikroskopiske porer. Det betyder, at der ganske langsomt siver en smule ilt ind til vinen over måneder eller år. Denne milde oxidering sliber rødvines bitre, udtørrende tanniner til, så vinen mister sin rå kant og bliver fløjlsblød og rund.
Tanniner: Egetræet afgiver sine egne naturlige træ-garvesyrer til vinen. Sammen med den langsomme iltning modner det vinen, så den bliver ekstremt robust og stabil. Det er fadlagringen, der gør, at store vine kan gemmes i kælderen i 10, 20 eller 30 år uden at falde fra hinanden.
Fadets påvirkning af vinen afhænger af fadets alder og størrelse samt træets beskaffenhed.
Gamle fade (brugte fade, typisk efter 3-4 år) afgiver ingen smag, men bruges udelukkende til at give vinen ilt og en cremet struktur (f.eks. til spontangæret Chenin Blanc i Swartland), mens nye fade afgiver meget mere smag.
Store fade afgiver mindre smag til vinen og tillader mindre iltning pga. den mindre overflade, der er i kontakt med vinen i forhold til mindre fade.
Fransk eg giver en meget elegant, subtil smag af fine krydderier, cedertræ og mørk chokolade (Bourgogne/Bordeaux), mens amerikansk eg er meget mere porøst (hvilket tillader højere grad af iltning) tilfører sødmefuld, intens duft af vanilje, kokos og dild.
Typiske vine, der har været på gamle, store fade af fransk eg er traditionel Barolo (Italien), spontangæret Chenin Blanc fra Swartland (Sydafrika), tør tysk Riesling og traditionel Chianti Classico (Italien).
Typiske vine produceret på nye, små fade af amerikansk eg er klassisk Rioja (Spanien, især Reserva og Gran Reserva), frugtbombende australsk Shiraz fra Barossa Valley og kraftfuld californisk Zinfandel (USA).