Vinifikation
Degorgering
Fjernelsen af bundfaldet fra andengæringen i traditionelt fremstillede mousserende vine.
- Hvornår:
- Efter endt flaskelagring på gærresterne, umiddelbart før den endelige propning
- Effekt:
- Fjerner det opsamlede gærbundfald (bærmen) fra flaskehalsen uden tab af kulsyret
- Typisk for:
- Mousserende vine fx Champagne, Cava og Cremant lavet på den traditionelle metode
2 min. læsning
Degorgering er den tekniske proces, der afslutter den traditionelle metode (méthode traditionelle), også kaldet "Champagnemetoden", ved fremstilling af mousserende vine.
Under andengæringen på flaske danner gærcellerne et bundfald (bærmen). Før degorgeringen har man ved hjælp af reolering (remuage) manipuleret dette bundfald ned i flaskehalsen, hvor det hviler mod den midlertidige kapsel.
Selve degorgeringen foregår ved, at flaskehalsen nedsænkes i en kold væske (typisk en glycolopløsning på ca. -25 °C). Dette fryser vinens yderste millimeter samt det koncentrerede gærbundfald til en fast isprop i halsen. Når flasken efterfølgende rejses op og kapslen fjernes, bevirker det interne kulsyretryk (5-6 bar), at isproppen med gærresterne skydes ud.
Processen sker i dag mekanisk og automatisk på millisekunder for at minimere tabet af vin og kulsyre samt forhindre, at ilt trænger ind og oxiderer vinen. Umiddelbart efter degorgeringen efterfyldes flasken med en liqueur d'expédition (en blanding af vin og eventuelt sukker til justering af sødmegraden), hvorefter den lukkes med den endelige korkprop og ståltrådsagraf (muselet).
Datoen for degorgering markerer det præcise tidspunkt, hvor champagnens livscyklus ændrer sig fundamentalt. Så længe vinen ligger i kontakt med gærbundfaldet inden degorgeringen, beskyttes den mod iltning (oxidation) og udvikler sig ekstremt langsomt.
Når gæren skydes ud, og der introduceres en mikroskopisk mængde ilt samt eventuelt sukker (dosage), starter en ny modningsproces på flasken:
• Nydegorgeret (0-1 år efter): Vinen vil i det første år efter degorgeringen fremstå meget frisk, primærfrugtig, lineær og ofte med en mere aggressiv, skarp kulsyre.
• Lagret efter degorgering (2+ år efter): Efter et par år integreres boblerne og bliver blødere og mere cremede.
Sukkeret og den smule ilt, der kom ind under processen, reagerer med vinstofferne, hvilket gradvist udvikler mere komplekse, tertiære smagsnoter såsom tørrede frugter, ristede nødder, honning og svampe i flasken.
Mange moderne producent-orienterede huse skriver i dag den nøjagtige degorgeringsdato på bagetiketten. Det gør det muligt for forbrugeren at vurdere, om flasken vil smage ungt og sprødt, eller om den har opnået den dybde og kompleksitet, der følger med tiden efter gærens fjernelse.